torsdag den 4. juli 2013

Kaffemarengs (med karamelsovs i)

Kaffemarengs (med karamelsovs i)

Dette er opskriften på nogle rigtig lækre kaffemarengs, jeg lavede som små konfirmationsgaver i april. Det er en rigtig god idé til værtindegaver eller til gaver, der skal 'masseproduceres'. Marengsne kan laves med eller uden karamelfyld, med hele kaffebønner som pynt, med knuste kaffebønner eller helt uden. Gør som du foretrækker, de kan varieres i det uendelige.
Jeg lavede selv karamelsovsen efter denne opskriften, men den kan også laves ved at koge en dåse kondenseret mælk (stadig i metaldåsen) i 3-4 timer. Dåsen skal hele tiden være dækket af kogende vand. For fuldstændig opskrift, tryk her.

Kaffemarengs med karamelfyld:
Ingredienser:
- 4 æggehvider (de behøver ikke at være pasteuriserede - de skal jo alligevel bages)
- 200g sukker
- 2 små spsk pulverkaffe

- karamelsovs
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200° (varmluft) og beklæd en bageplade med bagepapir.



Stød kaffen til pulver i en morter(/morDer!)
Pisk æggehviderne stive med halvdelen af sukkeret.
Vend resten af sukkeret og kaffepulveret i massen. 
Kom massen i en sprøjtepose(eller frysepose,
hvis du ikke er den heldige indehaver af en sprøjtepose) forsynet med en
stjernetylle
og kom også karamelsovsen i en sprøjtepose, plastikdressingdims eller lignende.

Sprøjt små toppe af marengs ud på bagepladen, stik spidsen af karamelposen ind i marengsen, og sprøjt ca. en halv tsk karamel ind i hver marengs.
Pynt evt med knuste- eller hele kaffbønner. 
Bag i ca. 45 minutter. Marengsne skal være sprøde.






En færdig Marengs. Ser det ikke meget godt ud?